Digterparken

De to kæmper hængebøgen og lindetræet på en af de store græsplæner i Digterparken

Byens største og mest kuperede park på ca. 9 ha i Nordbyen

Digterparken er etableret i 1953-55 og er anlagt på et areal, som var en del af Carl Jacobson Brostrøms Planteskole.

I parken er der mange forskellige buske og store træer. Der findes blandt andet en frugtplantage med æble og pæretræer af ca. 80 forskellige sorter. Det er tilladt at samle frugt, nødder og bær til eget brug.

I den sydlige del af parken er der indrettet et særligt legerum i de grønne omgivelser med 2 legeplads og 2 petanquebaner foruden plads til boldspil m.m.

Historien om Digterparken

Parken er byens største park på ca. 9 ha og fungerer som nordbyens bypark. Digterparken er anlagt i forbindelse med opførelsen af randbebyggelserne langs H. C. Andersens Vej og B.S. Ingemanns Vej i 1953-55.

Ved udgravning til boligblokkenes kældre er de store mængder jord kørt ud i parken, hvor de eksisterende terrænformer er skabt efter havearkitekt C. Th. Sørensens plan. Parken er anlagt på arealer, som tidligere var en del af Carl Jacobson Brostrøms Planteskole. Lindetræerne og bøgetræerne, der står på Kragehøjen i parken, stammer fra den gamle planteskole.

På Kragehøjen står bøgetræerne fra Brostrøms planteskoletid

Byggeriet og parken blev gennemført på grundlag af en arkitektkonkurrence med ønske om at få skabt en helhedsplan for området. Helhedsplanen for byggeriet og parken bygger på modernismens tanker omkring boligens indretning og udnyttelsen af boligens nære omgivelser.

Boligerne er indrettet, så der opnås den bedste udnyttelse af dagslyset. Boligblokkene er placeret i grønne omgivelser, der gør livet i lejlighed mere attraktivt. Skellene mellem boligselskabets blokke og det offentlige friareal er usynlige i terræn. I parken er indrettet et særligt legeareal, der sikrer, at områdets børn kan lege fri af slagskyggerne fra boligblokkene og beskyttet i forhold til de omkringliggende veje.

Det er en af de få parker af sin tid, hvor de ovennævnte hensyn har vejet tungt fra start, og hvor der via asfalterede cykel- og gangstier tværs gennem parken også er taget højde for den sikre skolevej og for den daglige nydelse af det bolignære offentlige friareal.

C. Th. Sørensen arbejdede i Viborg sammen med den daværende stadsgartner Christian Thomsen, som var med til at plante og sætte præg på beplantningens variation med valg af flere ikke hjemmehørende arter i Danmark fx rabarberpoppel, trompettræ, tulipantræ og ægte kastanie. Sidstnævnte bærer mange dejlige kastanier, hvis frugter i moden tilstand kan spises.

I parken findes også en frugtlund med æble- og pæretræer af ca. 80 forskellige sorter. Det er tilladt at samle frugt, nødder og bær til eget brug.

Sidst opdateret: 19.02.2014