Hans Tausens Minde

Mindestøtten for Hans Tausen er udført af billedhugger H. E. Freund og rejst i anlægget 1936

Byens ældste haveanlæg på den gamle kirkegård med mindestøtte for Hans Tausen

I 1836 blev byens første haveanlæg anlagt på den gamle kirkegård. Indvielsen skete i anledning af reformationens 300 års jubilæum med opstilling af mindestøtten for Hans Tausen.

Haven blev omlagt i 1946 af havearkitekt C. TH. Sørensen og fremstår som et smukt lille anlæg med store træer og nogle få bede blandt andet et lille afsnit med rosenbede, der er renoveret i 2002, og omfatter historiske roser.

Historien om Hans Tausens Minde

Det er på dette sted at franciskanerne eller gråbrødrene som denne tiggermunkeorden blev kaldt i daglige tale slog sig ned i Viborg i 1235.

I de følgende årtier opbyggede de en – efter datidens forhold – stor kirke, der kom til at ligge på sydsiden af et større klosteranlæg, hvis rester er det nuværende Gråbrødre Kloster.

Hans Tausen (1494 -1561) kom til Viborg i 1525 og blev en af reformationens betydningsfulde talsmænd. Som johannitermunk fra klosteret i Antvorskov, blev han sendt til Viborg i et forsøg på at få ham væk fra de lutherske tanker. Det lykkedes som bekendt ikke, og i 1526 blev han udstødt af johanniterordenen.
Han var henvist til at prædike reformationens tanker på Gråbrødre Kirkegård, hvilket han gjorde i flere år, for til sidst at blive sognepræst på stedet i 1529.

Under Viborgs brand i 1726 brændte byens andre kirker, så hele byen holdt gudstjenester i Gråbrødre Kirke. Den sidste gudstjeneste blev holdt den 6. december 1812 i Gråbrødre Kirke, og de sidste rester af kirken forsvandt i 1830.

I 1836 blev på dette sted anlagt et lille haveanlæg, der blev indviet i anledning af reformationens 300 års jubilæum med opstilling af mindestøtten for Hans Tausens Minde, udført af billedehugger H. E. Freud fra København.

Sidst i 1800-tallet plantede gartner Carl Jacobson Brostrøm de bøgehække, der den dag i dag markerer omridset af den tidligere Gråbrødre Kirke.

Dette lille anlæg, som er byens ældste offentlige have, blev i 1946 omlagt efter plan af havearkitekt C. Th. Sørensen. Anlægget er udført meget enkelt og rummer foruden de store træer nogle få bede blandt andet et lille afsnit med rosenbede. Denne lille rosenhave er renoveret i foråret 2002 med historiske roser.

Historiske roser ved Hans Tausens Minde

Roser var en af munkenes yndlingsblomster, brugt som kirkeligt symbol og som lægeplante, og munkene indførte rosendyrkningen i Norden.

De første skriftelige kilder om roser i Danmark findes i den læge- og urtebog, som Henrik Harpestreng udgav omkring år 1200. Fra klosterhaver blev kendskabet til roser udbredt til borger- og slotshaver.

Fremgangen i den europæisk rosenkultur skete med den stigende livsforfinelse og øget brug af blomster. Italien og Frankrig blev foregangslandene i Europa.

Den danske konge Christian IV gik selv i spidsen for anvendelsen af roser. Regnskaber viser, at der i 1618 blev indkøbt 400 rosentræer til Rosenborg Have, og i 1633 yderligere 100 røde og 1000 hvide rosentræer fra Holland.

Slotsgartner Skjoldager, som var gartner hos Enkedronning Caroline Amalie på Sorgenfri Slot, var den første, der udgav en dansk rosenbog i 1855.

Omkring 1800-tallet kom roserne for alvor frem i handelsgartnerierne i Danmark, som på det tidspunkt ændrede sig fra landbrug til mere gartnerimæssig virksomhed. Handelsgartner Martin Hansen udsendte det første katalog med roser i 1842, der omfattede 240 arter og sorter af roser.

Rosenbedene ved Hans Tausens Minde er renoveret i foråret 2002 og omfatter følgende historiske roser:

Rosa pimpinellifolia ”Stanwell Perpetula”
Forædlet af Lee 1838. Sort af en vildart, hjemhørende i Europa, og vildtvoksende i Danmark. Blomsterne afgiver en stærk vildroseduft, og har ca. 5 cm store blomster, der er sart rosa. Blomstrer fra juni og til frosten sætter ind. Rosen bliver op til 1,2 m høj og bred med grene, der er tæt besat med torne.

Rosa pimpinellifolia 'Stanwell Perpetula'

Rosa borbonica ”Souvenir de la Malmaison”
Forædlet af Beluze i 1843. Sorten er opstået ved en krydsning mellem en frøplante af en te-rose og rosensorten ”Mme Deprez”. Navnet har den fået til minde om kejserinde Josephine, der nærede stor interesse for havesagen, og som anlagde en prægtig have ved slottet Malmaison. Blomster med duft, ca. 10-12 cm store, sart pinkfarvede. Blomstrer hele sommeren indtil frosten sætter ind. Planten bliver ca. 70 cm høj og bred.

Rosa borbonica 'Souvenir de la Malmaison'

Rosa hybrida bifera ”La Reine”
Forædlet af Laffay 1842. Som en selvstændig gruppe fik remontant-roserne i 1837 navnet Rosa hybrida bifera. Sammen med te-roserne blev de den mest dyrkede rosengruppe i Europa fra 1840-1890. Den første remontant-rose var ”Princess Helene” fra 1837, som også blev forædlet af Laffay. Blomster med duft, rosafarvede. At rosen er remonterende betyder, at den sætter flere hold blomster hver sommer efter at have holdt en pause.

Rosa hybrida bifera 'La Reine'

Rosa chinensis hybrid ”Little White Pet”
Forædlet af Henderson 1879. Sort af Rosa chinensis, en kinesisk vildart og stammoder til hovedparten af de kulturformer, der kom til Europa, og som fik betydning for haverosernes historie. Blomsterne sidder enkelvis eller i store klaser, flødefarvede. Blomstrer fra juni til september. Rosen bliver ca. 70 cm høj og 60 cm bred.

Rosa chinensis hybrid 'Little White Pet'

Rosa gallica ”Agatha Incarnata”
Ukendt herkomst. Kendt siden 1815, og stammer fra Rosa gallica, hvis oprindelige voksested er Gallien, og som var stammoder til næsten alle haveroser indtil 1800. Blomster med duft, ca. 8-10 cm store, sart rosafarvede. Blomstrer i begyndelsen af juni og varer en måneds tid. Planten bliver ca. 120 cm høj og 100 cm bred.

Rosa gallica 'Agatha incarnata'

Sidst opdateret: 19.02.2014