Bruunshåb Skov

Bruunshåb skov ligger nord for Bruunshåb sydøst for Viborg

Skoven bliver lokalt kaldt for "Papskoven", da den ligger bag den gamle papfabrik i Bruunshåb.

Bruunshåb skovene består til dels af gammel plantage, der mest består af nåletræ, men her er også et stort fredet område med gammelt ege- og bævreasp-krat.

Terrænet er præget af stejle skrænter og slugter ned mod Bruunshåb og ud mod Nørreådalen. Oven for skrænterne er der åbne græsarealer med gravhøje med god udsigt over Nørreådalen.

Adgang: P-plads ved Broddingbjerg overfor Viborg Vandrerhjem og mindre P-plads bag ved Bruunshåb Papfabrik med tilkørsel fra Vibækvej.

Faciliteter: I området bag Papfabrikken er der en afmærket vandrerute på 3 km, og der er en længere rundtur i hele området på 8 km.

Se mere om området og skoven i folderen her.

Historie: En stor del af skoven blev tilplantet af Papfabrikkens ejer i perioden fra 1930 til 1960.

Sidst opdateret: 20.10.2016