Neckelmanns Plantage

Neckelmanns Plantage ligger vest for Løgstørvej nord for Viborg by

Neckelmann Plantage er på 79 ha, og der er dobbelt så meget nål som løv.

Skoven blev meget hårdt ramt af stormen i 1981, og hele den nordlige del af plantagen blev genplantet med nåletræ. Den sydlige del af skoven er mere varieret, og her præges terrænet at den markante ”Nordmannsdal”, som går gennem området.

Faciliteter: I skoven er der 2 vandreruter på hhv. 1,9 og 3,6 km. Ved indgangene til skoven er der opstillet kortborde, og du kan læse mere om skoven i folderen.

Der er i 2015 opstillet et nyt madpakkehus. Se mere her.

Toilet: Der er ingen toilet i skoven.

Adgang: Mindre P-plads i den vestlige side af skove ved Løgstørvej.  På cykel er der adgang fra rundkørslen ved Kraftvarmeværket og Neckelmannsvej.

Historie: Neckelmann Plantage blev anlagt i årene op til 1880 af justitsråd Carl Neckelmann. Kommunen overtog skoven i 1918.

Sidst opdateret: 19.10.2016