Hald Sø og Dollerup Bakker

Hald Sø - et af Danmarks flotteste og mest kendte naturområder

Hald Sø med Dollerup Bakker er Viborg-egnens og et af Danmarks mest kendte naturområder. Der er bevilget 50 mio. kr til projekt "De Fem Hald'er" i området, og der er udpeget et vinderprojekt

Her kan du opleve et storslået landskab med et meget varieret plante- og dyreliv, med en spændende historie og et rent og uspoleret miljø. Og her kan du bade og lystfiske. Der er mange afmærkede naturstier og informationstavler. 1.600 ha er naturfredet. I Laden ved Hald Hovedgård findes en landskabsudstilling.

Hald Hovedgaard

1. Landskab
Hald Sø-området kaldes ofte "smørklatten i Danmarks istidsgeologi". Det skyldes, at det var her, gletsjerstrømmene fra Norge og Østersø-egnene mødtes under den sidste istid. Her lå den største af de gletsjerporte, hvorfra smeltevand, grus og sand fossede ud og formede den flade hedeslette.

Hald Hovedgaard

Højdeforholdene i området er næsten dramatiske efter danske forhold: Søen er op til 31 meter dyb, og syd for søen ved Skelhøje når terrænet en højde på over 80 meter over havet. Mod syd og øst er søen omkranset af stejle skrænter.

Hvordan opstod det dybe hul, som Hald Sø dækker i dag? Mange geologer mener, at Hald Sø-dalen er ældre end sidste istid, og at der i bunden af den tidligere dal har ligget en kæmpemæssig 20–30 m høj klump is – såkaldt "dødis", som smeltevandet under sidste istid har løbet hen over og aflejret materiale på. Da isklumpen siden smeltede, opstod hullet, som så løb fuld af vand.

Søens omgivelser er udpeget som ”Nationalt geologisk interesseområde” og har international betydning.

3. Kultur
Store dele af Hald-området var dækket af skove indtil omkring år 1700. Men befolkningen havde brug for træ til brændsel, bygninger og mange andre formål, så der blev drevet rovdrift på træerne. Desuden åd græssende dyr af træerne og tog opvæksten. År 1800 var mange skove ødelagt af den voldsomme udnyttelse og erstattet af lynghede.

Hald Hovedgaard

I løbet af 1900-tallet ophørte græsningen på store hedearealer, som nu igen blev dækket af træer.

Hærvejen

Sådan kaldes den gamle hovedfærdselsåre midt ned gennem Jylland fra Viborg til Slesvig. Den følger stort set den jyske højderyg, der danner vandskel. Her har færdslen ned gennem Jylland foregået siden oldtiden, fordi det var mere sikkert og praktisk, fordi man så undgik at krydse større vandløb. De mange hundrede års færdsel til fods, til hest eller i vogn gjorde ofte vejene til opkørte spor, der i dag især ses tydeligt som en vifte af dybe skrænter ned mod vadesteder. Ved Hald Sø ses rester af dette vejsystem i Hald Egeskov og som hulveje ved Mostgaard Bæk og nord og syd for Dollerup Kirke.

"De 5 Hald’er” (hovedgården og de gamle borganlæg)
Ifølge den gængse opfattelse (nye undersøgelser tyder på, at man må revidere historien) lå det ældste Hald, kaldet ”Brattingsborg”, 400 m øst for det nuværende Hald (se oversigtskortet). Resterne ses tydeligt i dag som markant voldsted. Om dets historie er der i dag kun sagn.

"Det andet Hald" ligger over for Niels Bugges Kro. Fra denne borg stillede herremanden Niels Bugge i 1351 sig i spidsen for et oprør mod Kong Valdemar Atterdag, der bagefter forgæves søgte at indtage borgen. Stedet kaldes også ”Niels Bugges Hald” (se nederst). Efter hans død købte kongen Hald, og siden forærede Dronning Margrethe I godset til bispestolen i Viborg med den klausul, at borgen skulle rives ned og bruges til kirkebyggeri.

"Det tredje Hald" ligger som en ruin med tårn på en odde ud i søen. Den imponerende borg kaldes også ”Jørgen Friis’ Hald” efter den sidste katolske biskop i Viborg. Han opførte den omkring 1528 i den urolige tid, hvor præsten Hans Tausen vandt gehør for Luthers tanker.

Hald Hovedgaard

Det oprindelige tårn blev omkring år 1900 genopført af den daværende ejer af Hald, jurist og politiker Christopher Krabbe, dog kun med tre etager mod tidligere fire. Øverste etage indrettede han til lysthus, men i dag er taget fjernet, og tårnet ligner et vandtårn.

Det fjerde Hald” blev opført 1703 af oberst Gregers Daa. Hovedgården blev placeret mellem det nuværende Hald og søen, altså hvor der nu er park. De to hvide pavilloner (orangerierne) anses for de sidste rester af ”Gregers Daa’s Hald”.

Det femte Hald” - det nuværende - blev bygget af landsdommer Frederich Schinkel, der var herremand på Hald 1750-94. Staten har været ejer siden 1948. Den fredede bygning danner i dag rammer om en selvejende institution, der er et kultur- og kursuscenter med litterære arrangementer og er desuden hjemsted for ”Arkiv for ny Litteratur”.

Hald Hovedgaard

Ved indkørslen til hovedgården står 16 af de vildtbanesten, der i 1700-tallet markerede kongens jagtområde. Her var menigmand forment adgang til jagt. Stenene kaldes lokalt for ”Niels Bugges hugtænder”.

Hald-området er udpeget som ”Særligt beskyttelsesværdigt Kulturmiljø”.

For tiden foregår der et større planlægningsprojekt - en rammeplan - for "De 5 Hald'er" - se meget mere på Naturstyrelsens sider her. Projektet har i marts 2015 fået bevilget 50 mio. kr. til at komme videre - se mere om det her. Der er udpeget et vinderprojekt - se mere om det her

Projektet har indtil videre resulteret i, at nye undersøgelser tyder på, at man må revidere historien om "De 5 Hald'er.

Fredning
Hald Sø-området er fredet. År 2002 blev den gamle fredning fra 1942 moderniseret og udvidet fra 700 til 1600 ha. Hensigten er at sikre området, så det kan opleves som en helhed uanset ejerforhold, og at bevare de omtalte naturværdier, gøre dem synlige og øge den offentlige adgang. For eksempel søges heder og overdrev genskabt. Derfor vil der i de kommende år blive fældet en del opvækst og plantninger, medens store dele af de gamle skove, Hald Egeskov, Inderø skov og Bækkelund Skov, vil blive bevaret som naturskove.

Hald Sø

Søen er landskendt for sin miljøhistorie. Indtil 1950’erne var den én af landets reneste. Men i de følgende år blev søen mere og mere uklar af alger, fordi der blev ledt for mange næringsstoffer ud i søen. I 1985 greb myndighederne ind. Byspildevand blev ledt uden om søen, udledningen fra landbruget begrænset, dambrug blev opkøbt og nedlagt, og søen fik ”kunstigt åndedræt” med ilt.

Nu er søen tæt på at være lige se så klar som i gamle dage, og tilførslen af ilt er stærkt nedsat. Ilttanken kan ses ved sydenden af søen.

Samtidig er det blevet sikret, at rent vand og plante- og dyrearter herfra kan spredes gennem et meget stort vandsystem, nemlig gennem Vedsø, Nørreåen, Gudenåen og Randers Fjord.

4. Adgang og adresse 
Ravnsbjergvej 70, 8800 Viborg - kort.
Hald Sø-området ligger 10 km syd for Viborg, hvor hovedvej 13 (Viborg-Vejle) møder landevejen Viborg-Herning. Som det ses af oversigtskortet, er der mange afmærkede naturstier og informationstavler.

Udsigter

Særlig fine udsigter fås fra tårnet på ”Jørgen Friis’ Hald”, fra ”Niels Bugges Bænk” på Ravnsbjerg, kiosken ved Dollerup og fra skrænterne ved Bisballe syd for søen.

Hald Hovedgaard

Handicapforhold
Naturstier velegnet for kørestolsbrugere findes ved Dollerup kiosk, ved Inderøen og ved Skytteholmen. Ved kiosken er der handicapegnet toilet.

Badning og lystfiskeri

Der kan bades ved søens sydende og ved Skytteholm i nordenden.
Der må fiskes i søen fra robåd, som kan lejes på Niels Bugges Kro. Der må også fiskes fra søbredden neden for Hald Hovedgård og i mølledammen ved Dollerup Mølle, hvor der kan fanges små ørreder.

Børn må desuden fiske fra badebroen i søens sydende, når de er i følge med voksne.

Ejer:

Staten og private lodsejere.

5. Folder og oversigtskort
Naturstyrelsens gode folder over området kan ses her. Den kan også fås på bl.a. turistkontorer og i laden med landskabsudstillingen ved Hald.

Kort fra folderen Hald Sø-området

6. Sagnet om mordet på Niels Bugge
Niels Bugge på Hald var en af de rigeste og mægtigste mænd i Jylland. Han gjorde oprør mod Kong Valdemar Atterdag, som ønskede at indskrænke herremændenes handlefrihed. Efter at kongen forgæves havde søgt at indtage Bugges borg ved Hald, blev Niels Bugge og andre oprørsledere i 1358 indstævnet til møde med kongen under frit lejde i Slagelse. Men på hjemvejen blev Niels Bugge og hans to ledsagere dræbt ved Lillebælt. Mistanken rettede sig naturligt nok mod Kong Valdemar, men han aflagde ed sammen med flere riddere på, at han ikke var indblandet i sagen.

Tre fiskere ved Middelfart blev udpeget som de skyldige, og deres huse blev pålagt en årlig blodskyld på tre mark og en skilling, som tilfaldt Hald Slot og Niels Bugges arvinger. Blodskylden blev betalt indtil 1874!

Mordstedet blev markeret med en stensætning, hvor der siges at vokse mange røde skræpper, som ikke kan udryddes! Derfor kaldes de også for "Niels Bugges Blod". De kaldes også "Tordenskræpper". Deres botaniske navn er Rød Hestehov.

Sidst opdateret: 15.06.2017