Himmerlandsstien indviet fra Viborg til Hvam

Foto fra indvielse af Himmerlandstien lørdag den 26. april 2014 i Løgstrup

Himmerlandsstien er nu ført helt ind til Viborg Banegård

Himmerlandsstien blev indviet lørdag den 26. april kl. 10 - se annoncen her (pdf).

Se alle de mange muligheder for oplevelser på stien i menuen.

Stiens forhistorie og etablering

I 2006 blev etape 1 af Himmerlandsstien udført som en stenmelsbelagt cykel- og vandresti fra Løgstør til Hovedgaden i Løgstrup, regional cykelrute 35. Stien blev anlagt på det tidligere banetrace for Viborg – Løgstør banen. Fra Løgstrup og ind mod Viborg Banegård blev skinner og sveller fjernet, med undtagelse af de sidst ca. 2 km. Her går banetraceet sammen med den eksisterende Langå – Struer bane.

Etape 2 blev færdig i 2014 og omfattede etablering af en stenmelsti fra Løgstrup til Jegstrupvej Vest i Viborg, samt en asfaltsti fra Jegstrupvej Vest til Viborg Station. Desuden blev der lavet faciliteter og opsat informationstavler på hele strækningen fra Viborg til Hvam.

Sidst opdateret: 02.05.2014