Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber

Kalk og flagermus

Historiske kalkgruber og vinterhi for titusindvis af flagermus

I Mønsted-Daugbjerg-området har der været brudt kalk til mørtel i næsten 1000 år, både i åbne brud og i minegange (gruber) under jorden.

Kalkgruberne her er en af Europas vigtigste steder, hvor flagermus kan overvintre. Mere end 12.000 flagermus af 5 forskellige arter har deres vinterhi her.

Både Mønsted- og Daugbjerg Kalkgruber har flere kilometer åbne grubegange, som kan besøges mod entré i sommer-halvåret.
Fra P-pladserne er der afmærket flere vandreture, hvor du kan gå hele året og gratis:

En natursti på ca. 3 km mellem de to kalkgruber og en mindre rundtur ved kalkgruberne i Daugbjerg. Der er også afmærket en sti fra P-pladsen ved Mønsted Kalkgruber til det gamle voldsted Drost Peders Høj. Ligesom der findes et såkaldt Spor i Landskabet omkring Smollerup Kirke.

Begge kalkgruber har en mindre udstilling og en café, der er åben i sommerhalvåret.

1. Landskab
Selve graveområderne er kuperede og træbevoksede, og mellem dem ligger den over 100 ha store Daugbjerg Plantage.

Kalken i Daugbjerg-Mønsted-området ligger så højt oppe i jordoverfladen, at den har kunnet udnyttes. Det skyldes en underliggende saltpukkel, en såkaldt salthorst, der nedefra har skubbet kalken opad.

2. Natur
På lune aftener i løbet af april kan man opleve flagermusene flyve ud fra deres vinterhi i gruberne. I sommerhalvåret lever de af insekter, som de fanger om natten ved hjælp af et radar-lignende system: Flagermusene udsender under flugten høje skrig hele tiden. Ved hjælp af ekkoet kan flagermusene beregne retning og afstand til omgivelserne, altså også til de flyvende insekter. Om dagen sover flagermusene på mørke lofter og i hule træer. Omkring 1. september flyver de tilbage til gruberne for at overvintre. Her tærer de så på deres fedtdepoter, indtil det næste forår er varmt nok til, at de igen kan flyve ud og finde tilstrækkelig mad.

Blandt de 5 arter flagermus, der i tusindvis går i vinterhi her, er den sjældne damflagermus (eksternt link til Miljøstyrelsen). 20% af verdensbestanden af denne art sover vintersøvn i gruberne.

Bl.a. pga. af denne art er Mønsted-Daugbjerg området udpeget som det såkaldte EU-habitatområde H39.

Damflagermus blev ved kommunalreformens start i 2007 udpeget som Viborg Kommunes såkaldte ansvarsart.

Daugbjerg Kalkgruber:

Sti til Mønsted-gruberne

Indgangen til gruberne ligger i den fredede Dybdal Skov, der består af et gammelt egekrat og af tilgroede overdrevs-arealer. Sandsynligvis skånede man skoven, fordi der skulle bruges egetømmer til afstivning af indgangen til gruberne. Der er senere plantet andre arter løvtræ, fx avnbøg.

Bundvegetationen er flere steder ret frodig på grund af den kalkrige jordbund, og en del planter er sjældne på egnen, især flere arter bregner og mosser. Undlad derfor at plukke blomster og urter i området.

Mønsted Kalkgruber:

Sti i Dybdal Skov ved Daugbjerg Kalkgruber
I det gamle graveområde findes en del såkaldte jordfaldshuller, hvor overjorden er styrtet ned i naturlige hulrum i kalken eller hulrum lavet af mennesker.

Ét af jordfaldshullerne er blevet til en kalkholdig sø, en såkaldt karst-sø.

I begge grubeområder vokser der mange specielle planter, som foretrækker kalkholdig jordbund.

3. Kultur
Daugbjerg Kalkgruber:

Her har brydningen af kalk altid foregået som i middelalderen, hvor kalken både blev hugget og båret ud ved håndkraft. Derfor er grubegangene lavloftede. Her findes information om grubernes historie og historiske personer, som knytter sig til gruberne, fx Jens Langkniv. De gamle gruber blev genfundet 1922 ved en tilfældighed af nogle drenge, der legede i skoven. Området blev fredet 1951.

Mønsted Kalkgruber:

Her foregik kalkbrydningen først som i Daugbjerg, siden blev det til en industriel udnyttelse, hvor kalken blev brudt og kørt ud med maskiner. Derfor har mange af grubegangene højt til loftet. Brydningen af kalk fortsatte her helt op til cirka 1955.

Begge steder blev kalken brudt både i minegange under jorden og i åbne brud. Kalken blev først brændt og derefter ”læsket” med vand til mørtel.

Mange af områdets kirker er muret med mørtel fra de to områder. Brændingen krævede meget brændsel, så da træet fra de fleste skove på egnen var brugt, måtte man fyre med lyng fra den store Alhede.

Åben kalkgrav ved Mønsted-gruberne 1875

I kalkbrændingens storhedstid i 1860-erne blev der kørt over 3000 vognlæs brændt kalk ud herfra til forbrugerne i Jylland.
Fra slutningen af 1800-tallet blev kalken brugt til andet end byggeri og hvidtekalk. Blandt andet begyndte landbruget nu for alvor at bruge jordbrugskalk.

I egekrattene omkring gruberne er der mange hulveje, slidt ned i terrænet gennem flere hundrede år. De er særlig tydelige langs skovvejene mellem de to gruber

Drost Peders Høj:

Det gamle voldsted er en borghøj fra middelalderen, et tilflugtssted i tilfælde af angreb. Den såkaldte motte er kunstigt anlagt og var oprindelig udstyret med et tårn.

4. Adgang og adresser

  • Mønsted Kalkgruber: Kalkværksvej 8, Mønsted, 8800 Viborg - kort.
  • Daugbjerg Kalkgruber: Dybdalsvej 18C, 8800 Viborg - kort.

På P-pladserne vist på kortet er der opsat informationstavler, der viser de afmærkede vandreruter.

På Drost Peders Høj findes en informationstavle, der fortæller nærmere om voldstedet og dets historie. Fra højen er der en fin udsigt over Jordbro Ådal til den højtliggende Smollerup Kirke.

Dele af de afmærkede stier er trampestier i kuperet terræn, men barnevogne kan medtages på vejene indtil de bliver til stier.

Udstillingerne er åbne i sommerhalvåret.

Der er adgang til området fra Rute 16 Viborg-Holstebro fra byerne Mønsted og Daugbjerg.

Ejer
Mønsted Kalkgruber ejes af staten ved Naturstyrelsen Midtjylland, mens de øvrige arealer er privatejede.

5. Folder
Mønsted Kalkgruber.

Folderne kan fås på:

Turistkontorer.

6. Oversigtskort

Oversigtskort

Signaturforklaring

7. Danien-kalk
Kalken er dannet af kalkskaller fra alger, der svævede rundt i et subtropisk hav, der dengang dækkede landsdelen. Det skete for godt 60 millioner år siden. Når algerne døde, sank deres skaller ned på bunden af havet, hvor de med tiden dannede et tykt lag. Denne kalk er dannet i en tid, som geologer kalder Danien-tiden, opkaldt efter Danmark.
Kalken kaldes også for blegekridt - det samme som fx Bulbjerg er dannet af. Den er karakteristisk ved at indeholde tykke lag af flint, som da også ses i væggene i grubegangene.

Sidst opdateret: 06.07.2017