Ø Bakker i Nørreådalen

Stien gennem heden

Hedeknolden i ådalen

Ø ligger som et langstrakt bakkedrag midt i Nørreå-dalen, 50 meter højere end omgivelserne.

Fra toppen af de stejle lyngbakker er der en storslået udsigt, både over bakkerne og ud over ådalen. Spredte enebær-bevoksninger sætter det markante landskab i relief.

Fra to P-pladser med informationstavler starter en afmærket vandretur - se oversigtskortet nederst på siden.

Den afmærkede rute ligger på et privat areal, og når du kommer som besøgende, skal du respektere den private ejendomsret, og hunde skal holdes i snor hele året.

1. Landskab
I stenalderen var bakkedraget en ø i en fjordarm. Stenalderhavet nåede helt ind til Bruunshåb ved Viborg, fra det vi i dag kender som Randers Fjord.

En flot udsigt fra øst mod vest

Af ukendte årsager blev bakkedraget ikke høvlet bort, da gletsjere og smeltevand dannede Nørreå-dalen.

Navnet Ø er kommet til senere. Selvom Ø i dag er omgivet af fugtige enge - og ikke havvand -, ligger den stadig som en ø i landskabet.
Jorden på Ø er sandet, men i ådalen er stenalderhavets aflejringer senere blevet dækket af tørvejord. Mens store dele af Ø er præget af hede og plantager, har hele ådalen været opdyrket.

2. Natur
Den sandede jordbund og det åbne landskab giver gode vilkår for mange typiske hedeplanter: Blåbær, mosebølle, tyttebær og revling.Krydderurten porse

Der findes også mere sjældne planter som guldblomme og ulvefod.

I de fugtige lavninger i slugterne gror der birk og pors. Porsen er god til kryddersnaps. Det samme er enebærrene, men kun de ældre sorte bær.

3. Kultur
Det bakkede landskab har været anvendt til græsning i århundreder. Da græsningen ophørte, begyndte heden at gro til med træer og buske. For at bevare det markante landskab er der i samarbejde med ejeren sat hegn op omkring heden og indgået en aftale med en fåreholder, som lader sine dyr græsse på heden.

Før man begyndte at dræne jorden, var det vanskeligt at krydse den brede fugtige ådal. Ø blev brugt som en mellemstation, når man skulle over dalen. I heden findes der levn af gamle hulveje, som vidner om datidens trafik tværs over dalen og over Ø.

Mod øst ligger Hammershøj Teglværk i en sidedal til Nørreådalen. I en periode, mens isen smeltede bort efter sidste istid, lå her en sø, som var afsnøret fra resten af ådalen. På søens bund blev aflejret såkaldt smeltevands-ler. Det er den ler, der i dag bruges på teglværket.

For at beskytte det karakteristiske landskab mod yderligere tilplantning blev Ø fredet i 1973 og 1975. Fredningen er i alt på 285 ha.

4. Adgang
En afmærket 3 km lang sti fører rundt i området. Fra den høje bakketop er der en storslået udsigt over ådalen. Stien er vist på informationstavler ved P-pladserne.

Der er to P-pladser, den ene vest, den anden umiddelbart øst for den afmærkede stirute. Den vestlige har borde og bænke.

Forside fra og link til folderen Vandkraften på Viborg-egnen

Den afmærkede rute er en trampesti, stedvist med stærke stigninger.

Der er adgang (nordfra) fra Hovedvej 16 ved Ørum (ca. 14 km øst for Viborg) eller (sydfra) fra rute 503 ved Torsager.

Ejere:

Private lodsejere og en mindre del Viborg Kommune.

5. Folder
Området er kort omtalt i det tidligere Viborg Amts folder "Vandkraften på Viborg-egnen" se den her ved siden af.

6. Oversigtskort

Oversigtskort
Signaturforklaring(toilettet er pt. fjernet).

Det nuværende kortbord (2,8 MB)

Sidst opdateret: 15.06.2017