Himlen over Viborg

Himlen over Viborg

Som en del af Viborg Animation Festival genopfører Viborg Kommune fredag den 28. september 2018 den populære 3D-animation ”Himlen over Viborg” på Viborg Domkirkes facade.

Oplev Domkirken som aldrig før og tag med på en kunstnerisk rejse 

Som del af en uge fyldt med animation i alle afskygninger – og som et festligt punktum for Open By Night – får publikum mulighed for at se – eller gense – den populære animation Himlen over Viborg. Animationen, der ved uropførelsen i november sidste år fyldte Domkirkepladsen i forbindelse med markeringen af 500-året for reformationen.
Forestillingen vises denne gang med optaget lyd af det store kor, der sidste år deltog live.

Sovende kæmper på Domkirken 
Efter himlen over Viborg vises værket Sovende kæmper af den franske kunstner Simon Rouby. Sovende kæmper er et værk, der involverer 10 viborggensere i en fælles oplevelse af, hvad vi mennesker drømmer om. En række borgere i Viborg deler i Sovende kæmper deres søvn og deres drømme med os, når værket projekteres på Viborg Domkirke. Sovende kæmper viser et kærligt og intimt billede af, hvordan vi mennesker ser ud, når vi drømmer.

Der bliver to muligheder for at opleve de to forestillinger på Domkirkepladsen

Spilletider fredag den 28. september 2018:

kl. 20.00 Himlen over Viborg

kl. 20.15 Sovende kæmper

Kl. 20.45 Himlen over Viborg

Kl. 21.00 Sovende kæmper

Der er gratis adgang. Der er indgang ved Latinerly og udgang på Domkirkepladsen.
Kom i god tid, for der er et begrænset antal pladser på Domkirkepladsen - 2.000 personer pr. forestilling.

Parkering
Er du i bil, henviser vi til Garnisonspladsen med indkørsel fra Rødevej og Reberbanen. Her er fri, ubegrænset parkering. I forbindelse med Himlen over Viborg er det desuden muligt at parkere ved VUC i tidsrummet fra kl. 16.00 fredag den 28/9-18 til kl. 08.00 lørdag den 29/9-18. Se placering af de to p-pladser på dette kort. Du kan desuden besøge viborg.dk og se oversigtskortet med offentlige p-pladser.

Holdet bag Himlen over Viborg

Grafisk 3D animation

Tumblehead
Komponister Thomas Richard Christensen
Ellen Holck
Lyd & lyddesign

Peter Smith
Thomas Richard Christensen

Dansk Lyd & Lys A/S

Lysdesign & projektion

Kristoffer Nielsen, Lystek
Korleder på lydoptagelse Anders Hjorth Nielsen
Oprindelig kunstnerisk ledelse & instruktion Christian Eiming 
Holdet bag Sovende kæmper  
 Kunstnerisk ledelse  Simon Rouby
 Lyd & lyddesign Thomas Ahlmark

                    
Tak til vores samarbejdspartnere

Logoer 

Folkeoplysningsudvalget i Viborg Kommune
Klassisk Viborg
Viborg Stift                        

Sidst opdateret: 10.11.2018