Pilehaven

Pilehaven 3 piger på vej

Nyere bypark ved Nørresøs vestbred på gammel klostergrund

På Sct. Ibs Gade ved Rosenstræde åbner Pilehaven porten til friarealet med udsigten ud over Nørresø. Pilehegnet med søjler som spir er inspireret af Viborg Domkirkes spir, som kan ses fra haven.

Det offentlige anlæg kom til at hedde Pilehaven i folkemunde efter friarealets renovering i 1995-96. I samarbejde med kurvemager Bent Vinkler har landskabsarkitekt Marie Vedel-Rieper skabt en have ved leg med naturmaterialer. Der er blandt andet etableret flettede hegn af pile- og ahorngrene. Hegnene er meget smukke og skulpturelle i sig selv og afspejler harmoni mellem form og funktion.

I 2001 er Pilehaven blevet stedet til præsentation af de nyeste sorter af pil, der kan købes på planteskoler, og som omfatter både træer, buske og bunddækkende planter.
I 2002 er gennemført en renovering af havens randbeplantninger, som nu også er kommet til at omfatte forskellige typer af pil, der som fritvoksende buske skal være med til at skabe en frodig ramme om haven.

Ved udvidelsen af Sct. Ibs Gade i 1972 blev flere af byens gamle og tætliggende huse nedrevet. Flere af de tidligere meget, smalle grundstykker af ca. 6 meters bredde blev sammenlagt til det offentlige friareal. Der er bevaret en del træer heriblandt flere frugttræer fra de gamle haver. Disse træer er med til at skabe atmosfære og rammen for de nye tiltag i haven.

Pilehaven bænken omkring ask

Historien om Pilehaven

Pilehaven ligger indenfor det område, der i middelalderen tilhørte munkeordenen johanniterne. I 1285 nævnes for første gang johanniterklosteret, og da er klosteret efter alt at dømme nyoprettet. I dag er klosterbygningen helt forsvundet, men klosterets fundamenter er påvist ved forskellige lejligheder.

Klosteret blev anlagt i byens daværende nordøstlige udkant. Ud fra de skriftlige kilder ved vi, at klosteret ved middelalderens slutning ejede store arealer i dette område. I henholdsvis 1274 og 1284 blev kirkerne Sankt Hans og Sankt Ib overladt til johanniterne i Antvorskov, og disse besiddelser har sandsynligvis dannet grundlag for klosterets oprettelse.

Klosterbygningerne bestod af et firfløjet anlæg omkring en kvadratisk gård med kirken som nordfløj. Nord og øst for kirken lå kirkegården, og nord for denne lå en bygning, som i et brev fra 1527 beskrives som værende johanniternes sygehus. Øst for kirkegården ned til søen lå klosterets abildgård (æblehave), og vest for Sct. Ibs Gade ejede klosteret også jord, og her menes ladegården at have ligget.

Efter reformationen blev klosteret et kongeligt len, og klosterbygningerne blev efterhånden overflødige. I en årrække blev kirkebygningen anvendt som byens domhus, men i 1578 blev det bestemt, at kirken og klosteret skulle rives ned. Stenmaterialerne blev genanvendt ved reparation af Viborg Domkirke og til ombygning af den gamle bispegård til domhus.

Den mest kendte johannitermunk var uden tvivl Hans Tausen, som var en af reformationens betydningsfulde talsmænd. Hans Tausen (1494-1561) var egentlig johannitermunk fra klosteret i Antvorskov, men i 1525 blev han sendt til Viborg i et forsøg på at få ham væk fra de lutherske tanker. Det lykkedes som bekendt ikke, og i 1526 blev han udstødt af johanniterordenen.

På dette tidspunkt havde Hans Tausen en meget stærk tilslutning ikke blot fra borgerne i Viborg. Reformationen var i realiteten begyndt.

Til minde om Hans Tausens virke blev i 1836 ved 300 året for reformationen anlagt en lille offentlig have i Sct. Mogens Gade i Viborg.

Anlægget med mindestøtten for Hans Tausen er byens ældste haveanlæg på hjørnet af Sct. Mogens Gade og Gråbrødre Kirkestræde.

Planteliste for Pilehaven

Dansk navn Latinsk navn Eksempler i Pilehaven
Amerikansk Pil Salix americana Levende, flettede hegn
Båndpil Salix viminalis Små klippede piletræer og døde, flettede hegn ved vejen
Dragepil Salix sachalinensis ”Sekka” Buske i gruppe på græs
Dugpil Salix dapnoides Levende, flettede hegn omkring indgang
Femhannet Pil Salix pentandra ”Jubiloo”, Dafo Fritstående træ på græs
Guldhængepil Salix alba ”Tristis” Fritstående træ på græs
Hvidpil Salix alba ”Saba”, Dafo Fritstående træ i bunddække af pil
Kaspisk Pil Salix acutifolia Fritvoksende buske i randbeplantning ved nordskel
Purpurpil Salix purpurea ”Gracilis” Fritvoksende buske i randbeplantning ved nordskel
Rosmarinpil Salix repens var. rosmarinifolia Fritvoksende buske i randbeplantning ved nordskel
Sakrypil Salix repens ”Sakry”, Dafo Fritvoksende bunddække af krybende pil
Saretpil Salix repens ”Saret”, Dafo Fritvoksende, lave buske som hæk
Spydpil Salix hastata ”Thyre”, Dafo Fritvoksende, lave buske som hæk
Troldpil grøngrenet
Proptrækkerpil
Salix matsudana ”Tortuosa” Fritvoksende buske i randbeplantning ved sydskel
Troldpil gulgrenet Salix x ercythroflexuosa Fritvoksende buske i randbeplantning ved sydskel
Pil Salix ”Blach Maul” Tør, flettet pilebund til bænk med elmetræsæde

Sidst opdateret: 04.10.2017